Pædagogik
I alle dagtilbud i Faxe Kommune arbejder vi ud fra et børnesyn, der kort og præcist lyder:
”Alle børn gør det godt, når de kan.”
Det betyder, at vi som pædagogiske personale til hver en tid tror på og ved, at børn gerne vil. Gerne vil lære, gerne vil indgå i lege, gerne vil være med i fællesskaber.
Det børnesyn arbejder vi videre med i en strategi, som vi har valgt at kalde ”Børn i Fællesskaber.” Børn i Fællesskaber handler om, at alle børn har ret til et liv og en hverdag så tæt på almenområdet, som muligt. Og det er vores ansvar som pædagogiske voksne løbende at evaluere og udvikle praksis og herigennem sikre alle børns deltagelsesmuligheder.
Alle børn ret til at blive mødt af krav, der er tilpasset deres aktuelle udviklingsniveau og deres behov. Der er evidens for, at jo tættere børn er på almenområdet, jo bedre klarer de sig på længere sigt. Vi arbejder for og med, at børn i udfordringer, hvad enten det er af kortere eller længerevarende karakter, tilbydes støtte i det almene dagtilbud og senere i skolen.
Børnehuset Mælkevejen børnesyn er med til at understøtte det gode børneliv, hvor alle børn skal opleves som kompetente og unikke med demokratisk stemme. Alle børn skal mødes med respekt, anerkendelse, omsorg fra nærværende voksne til at kunne lære og udvikle sig.