Forældresamarbejdet er nøglen til at forstå jeres barn bedst, og det giver muligheden for se på barnet ud fra flere perspektiver. Når samarbejdet fungerer godt, kommer det barnets trivsel, udvikling og læring til gode. Derfor arbejder vi med en tæt dialog med jer som forældre, omkring jeres barn.
Vi formidler over Aula i form af billeder og skriv. Her får I et indblik i de små og store øjeblikke i Mælkevejen. Det giver ligeledes et godt udgangspunkt for den daglige snak om hvad jeres barn har lavet i løbet af dagen, for barnet skabes der en følelse af sammenhæng mellem hjem og dagtilbud.
Hjemmemiljøet er en vigtig læringsarena og har afgørende betydning for barnets udvikling, nogle familier kan have behov for særlig støtte og guidning. Derfor er vigtigt for os at skabe en god dialog der har til hensigt at styrke et godt samarbejde.
Forældresamtaler
Vi mener, at alle samtaler skaber mulighed for et godt samarbejde mellem det pædagogiske personale og jer, et samarbejde der bygger på gensidig tillid og respekt. Vi lægger stor vægt på hverdagssamtalerne omkring oplevelser med jeres barn, det er med til at bevare en tæt kontakt og god relation til hjemmet, samt skaber sammenhæng mellem institution og hjem.
Ved opstart i vuggestuen afholdes den første samtale i hjemmet i samarbejde med jeres tilknyttede sundhedsplejen, efter opstart er der en tremåneders samtale om hvordan indkøringen er gået. Herefter afholdes der samtaler efter behov. Som forældre er man altid velkommen til, at tage fat i personalet hvis man har brug for en samtale omkring sit barn.
I overgangen fra vuggestue til børnehave afholdes en overleveringssamtale, hvor en pædagog fra børnehaven også deltager. Forinden overleveringsamtalen har personalet lavet en ressourcevurdering samt en sprogtest på jeres barn, som vi tager udgangspunkt i ved samtalen.
Ved opstart i Børnehaven inviteres i til en rundvisning hvor vi drøfter hvordan den første tid kommer til at forløbe. Efter opstart afholdes der en tremånederssamtale om hvordan indkøringen er gået. Herefter afholdes der forældresamtaler en gang om året. Forinden samtalen har personalet lavet en ressourcevurdering samt en sprogtest på jeres barn, som vi tager udgangspunkt i ved samtalen.
Derudover afholdes der samtaler ved behov. Som forældre er man altid velkommen til at tage fat i personalet hvis man har brug for en samtale omkring sit barn.
I Mælkevejen har vi en forældrebestyrelse. Bestyrelsen er med til planlægningen af de forskellige sociale arrangementer, samt har indsigt i økonomi og pædagogisk retning.
Der afholdes valg og generalforsamling hvert år i september. Referater fra bestyrelsesmøderne, bliver lagt på aula hvor i man orienterer sig. Bestyrelsen er alle forældres talerør, og som forældrerepræsentant repræsentere man den samlede forældregruppe.
Hvis I har spørgsmål eller vil vide mere, er I meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformanden, Zenia Bonne på telefon 61 46 41 99.